Mød os på HI-messen
Procesinstrumentering skal opleves live, og derfor glæder vi os igen i år til at deltage på HI-messen, der gennem 60 år har været industriens primære mødested.
Mød os på stand M9590 til en snak om procesinstrumentering til alle brancher inden for industrien. På årets HI-messe kan du møde vores produktspecialister Steen, Jonas, Søren og Kristian, der er klar til at præsentere dig for et bredt udvalg af vores mest populære produkter til procesinstrumentering fra førende internationale leverandører.
Vögtlin
Masseflowmålere og -regulatorer til gas
Bredt produktprogram inden for flowmålere og -regulatorer til gas fra vores nye samarbejdspartner Vögtlin. Produktsortimentet omfatter termiske og differenstryk- masseflowmålere og -regulatorer til gasser samt den første batteridrevne masseflowmåler med integreret batteri og indbygget touch-display.
Nivelco
PiloTREK W-200 80 GHz radarniveautransmitter
Denne berøringsfri niveautransmitter benytter den højfrekvente industrielle radarteknologi, 80 GHz FMCW. Den mest afgørende fordel ved 80 GHz-radarer sammenlignet med lavere frekvenser (5…12 GHz og 25 GHz) er den mindre antennestørrelse, bedre fokusering og smalle spredningsvinkel.
BD|SENSORS
Tryktransmittere til måling af procestryk
Trykmåling er en af de mest udbredte og vigtigste målinger i procesindustrien. Vores leveringsprogram inden for tryktransmittere til væsker, luft og gasser fra BD|SENSORS kan måle både relativt og absolut tryk samt vakuum. Tryktransmitterne fås også i Ex-versioner efter ATEX.
Concens
Kompakte elektriske aktuatorer
Concens designer og fremstiller kraftfulde og kompakte elektriske aktuatorer i materialer af højeste kvalitet. Vores brede produktprogram fra Concens rummer elektriske aktuatorer i flere størrelser samt tilbehør som omfatter styringer, håndsæt, batterier og ladere.