Hvad er trykmåling?
Trykmåling bruges til at overvåge og kontrollere trykket i gasser, luft og væsker i industrielle processer. Det er et af de mest anvendte procesparametre til styring af produktionsanlæg, sikring af proceskvalitet og opretholdelse af driftssikkerhed.
Trykmåling med tryktransmittere til enhver industri
Vi tilbyder bl.a. elektroniske trykswitches fra BD|SENSORS der anvendes i hydrauliske og pneumatiske applikationer til overvågning og styring af trykket via switchudgange. De fungerer som intelligente trykkontakter og er velegnede til generel anlægs- og maskinbygning samt til forarbejdningsindustrier, hvor sikkerhed og præcis trykkontrol er afgørende. Designet med enkel betjening og mange forskellige softwarefunktioner.
Inden for differenstrykmåling har vi et bredt udvalg af tryktransmittere til måling af differenstryk til væsker og gasser fra BD|SENSORS. Vores transmittere bruges til præcis måling af differenstryk i industrielle processer, herunder overvågning af ventilationskanaler, filtre og ventilatorer i HVAC-løsninger samt til niveaumåling i lukkede tryktanke. Tryktransmitterne er velegnede til proceskontrol og automatisering, hvor nøjagtighed og pålidelighed er afgørende.
Til måling af procestryk i gasser og væsker finder du et udvalg af tryktransmittere fra BD|SENSORS til forskellige applikationer i væsker og gasser, til relativt og absolut tryk samt vakuum. Findes med forskellige måleceller, med eller uden oliefyldninger samt med eller uden display. Fås med mange forskellige procestilslutninger og membranforsatse, også til sanitære applikationer. Fås i Ex-versioner efter ATEX.
Sortimentet til procestryk omfatter desuden industrielle tryktransmittere med keramisk sensor, OEM-tryktransmittere til heavy duty-applikationer og modeller med siliciumsensor til pneumatik. Find transmittere til lavt tryk og højt tryk og til enhver branche, fx fødevare- og pharmasektoren, anlægs- og maskinbyggeri, proces-, olie- og gasindustrien, skibsbygning og offshore-industrien.
Med hurtig responstid og høj nøjagtighed tilbyder transmitterne digitale og analoge interfaces, som sikrer præcis overvågning og integration i processtyringssystemer.
Vores digitale manometre fra BD|SENSORS er velegnede til måling af tryk i væsker, pastaagtige medier og gasser. Med et stort udvalg af mekaniske og elektriske tilslutninger og med sensorer i rustfrit stål eller keramiske sensorer, sikres høj pålidelighed i mange forskellige applikationer.
En af fordelene er det drejelige displaymodul, som giver en tydelig aflæsning selv i besværlige monteringspositioner. Manometrene fås i versioner til hygiejniske applikationer og i præcisionsversioner til test- og kalibreringsudstyr.
Få teknisk support
Har du brug for råd og vejledning til at finde den rigtige løsning til din applikation? Hos Eberhardt får du grundig rådgivning baseret på ekspertviden. Vi er klar til at besvare dine spørgsmål, uanset om du ønsker at høre mere om priser, specifikationer eller andet. Vi hjælper dig altid godt i gang med dit nye udstyr, så du får de optimale resultater.
Med vores tekniske support hjælper vi dig fra vores værksted eller onsite med alt fra fastsættelse af kravspecifikationer til konfigurering, kalibrering og service af dine instrumenter – så du opnår de mest præcise målinger af niveau, tryk og flow.
Læs mere om teknisk support